Arkiv for september, 2009

Venstrefløjens racisme

Posted in Politik with tags , , on september 28, 2009 by Jan Daniel Andersen

En ting der har slået mig som underlig er venstrefløjens ophidselse over racistiske bemærkninger. Selvfølgelig kan ingen liberalist gå ind for racisme, udover retten til at have racistiske holdninger, og dyrke aktiviteter, der ikke udmøntes i overgreb imod andre mennesker. Men racisme handler idag ikke om racer (som ordet indikerer det burde). Racisme handler idag om kulturer og det er netop det der undrer mig ift. venstrefløjens had imod racisme. For de er jo netop racister ud fra den moderne definition.

Der er på den yderste venstrefløj et indædt had imod produktive mennesker, der får succes med deres forehavende og derved bliver “rige”. “De rige er nogle svin og skal bare betale mere i skat”. Mindre rabiat, men dog stadig agressivt, lyder det fra den mere moderate venstrefløj, som f.eks. Socialdemokratiet og SF. Det ses tydeligt i de forslag om millionærskatter disse partier har bragt på banen.

Men det er vel rimeligt at betragte produktive og succesfulde menneskers verdensanskuelse som en form for kultur, omend en mindre en af slagsen. Således er venstrefløjens angreb på de “rige svin” jo et angreb på en verdens anskuelse og derfor, på en kultur. Det må vel således være en slags racisme, om ikke andet, så i den moderne fortolkning.

Ville venstrefløjen mon ikke finde det racistisk, hvis nogen forslog “De muslimske/jødiske/rødhårede/brillebærende mennesker er nogle svin og skal bare betale mere i skat”. Det kan der vel ikke være nogen tvivl om, på trods af at religion, eller verdensanskuelse som det jo i virkeligheden handler om, intet har med racerat gøre.

Men venstrefløjen er jo per (egen) definition “de gode” og “de bamhjertige”, og det kan de naturligvis ikke forene med noget så ondt og grusomt som racisme.

PS: Dette er naturligvis intet forsvar for racisme af nogen art, hverken den der er rettet imod racer, religioner eller produktionsmæssig formåen, evner og gå-på-mod.

Statens ondskabsfulde og usolidariske omfordeling

Posted in Politik with tags , , on september 26, 2009 by Jan Daniel Andersen

Omfordeling fra rig til fattig er jo i virkeligheden omfordeling fra fattig til fattig.

Ideen om at staten tager penge fra “de rige” og giver dem til “de fattige”, kan umiddelbart synes sympatisk, fordi der således er nogle der får dækket et behov, de ellers ikke kunne få dækket. Det er naturligvis kun sympatisk, når det handler om at dække “nødvendige” behov og bliver lynhurtigt ganske usympatisk, når omfordelingen sker til fordel for luksusbehov.

Men der er en ganske usympatisk sammenhæng i al omfordeling, uanset behovenes art. Udover det moralsk forkastelige i at stjæle folks retmæssige ejendom, fordi andre gerne vil have del i den, betyder det jo igrunden blot at der omfordeles fra fattig til fattig, globalt set.

De penge der konfiskeres fra “de rige”, kommer ganske vist nogle udvalgte “fattige” tilgode, men kigger man på hvor pengene ellers ville være havnet, er det tydeligt at det er til skade for andre fattige. Når “de rige” bruger deres penge på forbrug, herunder luksus forbrug, sendes pengene jo videre til dem der producerer det gode som der købes. I rigtigt mange tilfælde er det fattige arbejdere i 3. verdens lande, der modtager, en del af pengene. Hvis “de rige”, som følge af statslig omfordeling, ikke køber de goder de fattige i 3. verdens lande producerer, har disse fattige ikke nogen indtægt og deres fattigdom forværres. Naturligvis sendes hovedparten af pengene til ejerne af de fabrikker/sweatshops, hvor de fattige i 3. verdens landene arbejder. Men derved starter cyklussen forfra: ejerne skal jo også bruge deres penge på noget de finder fornuftigt og en del af disse penge, kommer igen de fattige tilgode.

Præcis det samme er gældende når “de rige” investerer deres penge. Investeringen betyder at nye jobs bliver oprettet, enten direkte, ved investeringer i en fabrik, eller indirekte ved investeringer i servicevirksomheder da også disse, som alt andet værdiskabende, i sidste ende er baseret på produktion. Nogle virksomheder kan selvfølgelig godt have til formål at begrænse produktion, som f.eks. virksomheder er rådgiver om optimering af produktion, som ofte betyder et mindre forbrug, kva den bedre udnyttelse af ressourcerne. Men dette skaber jo blot flere muligheder for at andre kan udnytte de sparede ressourcer til andre formål, der måtte være efterspørgsel til.

Så i bund og grund opnår man med statslig omfordeling, blot en favourisering af sine “nationale fattige” overfor “udenlandske fattige”, hvilket vel er en slags nepotisme og ikke specielt solidarisk. Derudover kan man nogenlunde fornuftigt hævde at “de rige” er bedre til at “få pengene til at yngle” end de fattige. Der er jo trods alt en grund til at de er rige til at starte med.

PS: Nu er jeg jo ikke ligefrem økonom eller uddannet i offentlig forvaltning, så mine betragtninger sikkert ganske forsimplede. Men jeg prøver at bruge logikken i mine ræsonnementer og mener at gøre det rimeligt godt. Jeg skriver jo også disse sider, fordi jeg ønsker at blive klogere gennem kritisk debat med andre der har andre vinkler end jeg selv. Så skyd endelig mit argument ned; jeg beder blot om at argumentationen er forsøgt logisk og objektivt, ligesom som min egen er forsøgt.