Arkiv for marts, 2010

Hvor egoismen gror…

Posted in Politik with tags , , , , , on marts 30, 2010 by Jan Daniel Andersen

Det er almindeligt kendt og accepteret at ALLE borgerligt liberale, kapitalister, direktører (især bankdirektører), og folk med gode opsparinger, er nogle grådige egoister. Det er vist også almindeligt kendt at det var dem der startede finankrisen – sammen med den super-ultra-neo-ny-liberale ekstremist G. W. Bush, der jo personligt har stået og kastet alle pengene ud i vandet.

… altså hvis man lever sit liv i bizarro-world og er en misundelsesplaget venstreorienteret narrøv! (Ahhh … det var godt at få sagt!).

Sjovt som det altid er venstrefløjen der råber op som brovtende idioter, om egoisme og grådighed. Den selvsamme venstrefløj, der i skikkelse af 3F har lanceret en kampagne, imod den seneste skattereform.

Det er simpelthen imponerende – i ordets allerværste forstand – at høre medlemmerne i denne facebook gruppe (pånær de ganske få rationelle) anklage alle mulige andre for at være egoister, samtidig med at stort set hver eneste kommentar starter med noget i retning af: “Jeg fik ikke noget!”, “Jeg fik kun xxx kr.” og “Jeg vil have mere”. Mage til egoistiske røvhuller skal man da lede længe efter.

Jeg har som medlem (ideologisk modstykke) af gruppen, spurgt adskillige gange, hvordan de forskellige havde forestillet sig, at have gjort sig fortjent til at “FÅ” mere. Svaret har alle gange været noget med at “det er retfærdigt”, og andet nonsens. Jeg har forklaret den helt simple logik i at en procentvis skattelettelse, naturligvis kommer dem som har betalt mest til gode, mens de der ikke har ydet noget særligt til fællesskabet, naturligvis ikke “får” så meget.

Alene det at man taler om at man “får” noget, antyder at vi her har at gøre med nogle elendige fjolser.

Hvis du synes at jeg er lige hård nok i tonen, i denne post, så check kommentarfelterne inde på Skævt’s kampagneside på Facebook. Der er helt afgjort tale om præmie idioter for de flestes vedkommende.

Og hvis du (efter al forventning) er helt enig med mig i dette, kan du jo passende melde dig ind i den “søsterside”, som jeg har oprettet: Skvat.

Reklamer

“Så tager vi endnu flere penge fra din bank…”

Posted in Politik on marts 8, 2010 by Jan Daniel Andersen

I debatten forleden, udtalte chefdæmagog, Nick Hækkerup (NH) ovenstående ord til Kim Fournais (Saxo Bank). Jeg så ikke programmet, men blev gjort opmærksom på det af nogle gode frihedselskende mennesker, som jeg havde lejlighed til at snakke med i lørdags. Mine åndsfæller forklarede at de var rystede over programmet og NH’s grådighed, men jeg tænkte at de nok overdrev en lille smule, for at gøre historien bedre (og intet ondt i det). Men da jeg selv så hele programmet, blev jeg selv alvorligt rystet. Hvordan kan nogen gode rationelle mennesker stemme på et parti, der har en fremtrædende mand som NH? Hvilken gyselig, ulækker – og alverdens ukvæmsord, efter eget valg – holdning at have og samtidig stå ved på nationalt tv. “Så tager vi endnu flere penge fra din bank…”.

Han bruger ordet “tager” og det er måske også godt nok. Jeg havde personligt foretrukket at han havde sagt “stjæler”, for det er jo præcis det man gør, når man tager noget fra folk, imod deres vilje og som man på ingen rationel måde kan erklæres sig berettiget til. Nick Hækkerup, skal nok blive en dygtig røverkonge (skatteminister) engang. Så kan man bare håbe på at man ikke længere bor i det socialistiske paradis Danmark. Det land vi engang opfattede som frihedens og frisindets land.

Jo tak. Socialismen er desværre ikke død. Den er på alvorlig fremmarch.