Ejendomsret og beskatning

Jeg er utallige gange stødt på folk der ikke helt forstår, hvorfor nogle liberale, herunder migselv kalder skat for tyveri. Der argumenteres ofte for at flertallet jo har bestemt at vi alle skal betale skat og at skattesystemet er skruet sammen efter flertallets vilje. Og så er det jo demokrati og ikke tyveri!

Men som det ofte er med folk der bruger demokrati som carte blanche for ethvert overgreb imod private uskyldige mennesker, er argumentet bundet i en manglede forståelse for hvad demokrati er. Demokrati er ikke kun flertalsafsteminger. Demokrati er absolut også beskyttelse af mindretal imod flertallets diktatur. Enhver kan sige sigselv at et flertalsdiktatur er præcis ligeså problematisk som en enevældig diktator og måske endda værre. Søren Kierkegaard mente faktisk det sidste.

Men hvordan får flertallet sin retmæssige beføjelse til at bestemme i samfundet? Mange gange har jeg hørt argumentet om at “det har vi besluttet”. Men hvem har besluttet hvad og med hvilke beføjelser? Man kan kun bestemme, over noget man har retmæssig ejendomsret over. Så flertallet af danskere kan ikke bestemme at flertallet skal bestemme over andet end deres egen ejendom. Jeg vil forsøge en lille illustration.

Som udgangspunkt er der ingen stat og intet fællesskab. Nu sidder så Andersen, Pedersen, Hansen, Jensen og Poulsen og snakker om at de burde danne et fællesskab. De har hver deres jord, som de retmæssigt har erhvervet sig. Pedersen, Jensen og Poulsen, som jo udgør et flertal, mener at alle de fem jordlodder skal indgå i fællesskabet og at der fremover skal gælde de regler som flertallet af de fem beslutter sig til. Dette er en glimrende ide, men kan kun føres ud i livet, såfremt at Andersen og Hansen, accepterer at lade deres jord indgå i fællesskabet. Der er ikke og kan aldrig være noget som helst krav om at de skal acceptere fællesskabet og indtræde i det imod deres vilje.

Hvis alle fem bliver enige om reglerne og nedfælder dem i en kontrakt, kan fællesskabet effektueres og alle skal derefter følge de regler der er anført i kontrakten og som de har accepteret ved indtrædelse i fællesskabet.

Men hvis det kun er Pedersen, Jensen og Poulsen, der mener at fællesskabet er nyttigt kan fællesskabet udelukkende bestemme på de tre jordlodder, som disse tre mænd ejer. Andersens og Hansens jordlodder er stadig 100% Andersens og Hansens, uanset hvad de tre andre måtte mene om det.

I Danmark, har staten sin ejendom fra Kongen. Og man behøver ikke den store historiske viden for at se at Kongens ejendom ikke kan kaldes retmæssig efter nogen definition, da den er stjålet fra de oprindelige ejere. Derfor kan statens ejendom heller ikke være retmæssig. Så den eneste måde at staten kan have en ejendomsret, er vis de retmæssige ejere af jorden har afgivet denne til staten. Og det kan jeg med stor sikkerhed sige ikke er tilfældet.

Nu står vi så i en situation, hvor staten kræver skat fra folk, som ikke ønsker at betale den på baggrund af en uretmæssig ejendomsret. Mange prøver at forsvare statens ejendomsret med at man accepterer den, hvis man opholder sig på statens ejendom. Men det er jo helt tydeligt et cirkulært argument, som ikke kan respekteres som gyldigt. Staten har ikke nogen ejendomsret, så derfor kan den ikke fremsætte den regel der siger at man accepterer statens ejendomsret når man opholder sig på statens ejendom (som jo ikke findes).

Derfor følger det at enhver beskatning, kun kan ske på baggrund af en frivillig afgivelse af ejendomsret til fællesskabet fra hvert enkelt individ, som skal beskattes. Således skal jeg frivilligt have accepteret at min ejendom underlægges det Danske fællesskab, med dertil hørende beskatning, før man retmæssigt kan kræve skat af mig. Og da jeg ikke har accepteret en sådan kontrakt, må al skat der bliver mig afkrævet derfor være tyveri og derfor helt uacceptabelt.

Advertisements

27 kommentarer to “Ejendomsret og beskatning”

  1. […] har skrevet et lille indlæg om ejendomsret og beskatning, som jeg meget gerne ville have lidt konstruktiv kritik af. Det er helt sikkert velkendt stof for […]

  2. Filip Berghamar Says:

    Fin lille artikel, men du skal måske finpudse den lidt.
    Du skriver “Som udgangspunkt er der ingen stat og intet fællesskab..”, og i sætningen efter: “De har hver deres jord, som de retmæssigt har erhvervet sig”. Ifølge hvilken ret har de retmæssigt erhvervet sig jorden?

    Jeg ved godt hvad du mener, men andre ville nok pege på at du ikke kan have en “ret”, medmindre du har en “retstilstand” eller retsstat. Ellers er det jo den stærkes ret (Hansen er stærkere end Andersen, og derfor må Andersen bøje sig).

    Og her kommer man vel tilbage til udgangspunktet: Hvem definerer hvilke rettigheder man har som menneske? De gamle oplysningsfilosoffer snakkede om vores gudgivne ret til frihed og ejendom, men da vi (desværre) smed Gud på porten, må rettighederne vel komme fra mennesker, right? Altså en konge, fyrste, eller et demokratisk flertal, som her i DK. Ergo har Hansen, Pedersen og de andre kun de rettigheder som de(n) siddende fyrste(r) tildeler dem… desværre.
    Det er vel den negative side af sekulariseringen – ingen over, ingen ved siden af folkestyret.

  3. Hej Filip,

    Tak for din kommentar. Du har helt sikert en pointe om udgangspunktet. Men jeg er ikke enig i at ejendomsret kræver en stat eller en gud. Princippet defineres vel oftest som at man har de (negative) rettigheder kan tillader andre.

    Så hvis du vil hævde ejendomsret over noget, må du nødvendigvis (hvis vi skal holde os til en etik for mennesker, som derfor må gælde alle mennesker) acceptere at jeg gør det samme. Det princip har vist været det gennemgående siden vi kravlede op af ursumpen. Slaveri var ikke forkert fordi gud sagde det eller fordi mennesker besluttede det. Det er helt grundlæggende forkert og jeg tror ikke der er nogen der kan være imod, denne overbevisning.

    Det er lidt ligesom tyveri. Alle kan forstå at tyveri er forkert. Men det er selvfølgelig langt fra alle der har karakter til at være konsistente i deres holdning og derfor tyr til kriminelle handlinger.

    Ejendomsretten kommer af Homesteading princippet, som du sikkert udmærket er klar over. For hvor skulle det ellers komme fra? Alternativerne er enten ingen ejendomsret, eller en ejendomsret dikteret af de stærke. Begge de sidstnævnte er vel objektive onder.

    Hvis jeg finder et æble i naturen, som ikke er ejet, så er det vel mit. Specielt hvis jeg spiser det. Og endnu mere hvis jeg har fordøjet det og det er blevet en del af min krop. Giver det således mening at sige at jeg ikke ejer æblet hvis jeg holder det i min hånd, men at jeg ejer det, når det er blevet en del af min krop? Og hvornår i processen fra min hånd til at være en del af min krop, bliver æblet mit?

    Når det er etableret er det ikke så svært at overføre de samme principper til altmuligt andet.

    Jeg er ikke enig i at der ikke er noget over menneskenes lov. Jeg mener helt bestemt at de negative rettigeder ligger over menneskets love. Og gør det for evigt.

  4. Jeg kan næsten ikke tage denne artikel alvorligt, men jeg vil anbefale dig at læse den anarkistiske teoretiker Pierre-Joseph Proudhons værk, What is Property? Or, an Inquiry into the Principle of Right and Government.

    For at få et mere nuanceret syn på hvad ejendom er.

  5. @Andreas.
    Kunne du eventuelt komme med noget kvalificeret kritik? Jeg bliver jo ikke klogere af hverken din kommentar, eller hvad en eller anden tilfældig fransk anarko-kommunist skriver. At han kalder Slaveri for mord er da også helt absurd, hvorfor hans antagelse om at ejendom er tyveri, jf. hans egen præmis også er absurd. (Han argumenterer for jo at ejendom er tyveri, fordi det er præcis det samme som at sige at slaveri er mord).

    Om igen! Du skal være hjertens velkommen med al den kritik du kan mønstre, men tag lige og argumenter for den, istedet for rene holdningsudsagn.

  6. @Andreas.
    Jeg tror faktisk jeg vil slette din kommentar, da den ikke rigtigt bidrager med noget. Jeg havde håbet på at der kunne komme lidt argumenter på banen, men det ser ikke ud til at være tilfældet. Jeg giver dig et par dage mere, til at argumentere for dit synspunkt, før jeg sletter din kommentar.

  7. Ok, lad mig først sige, at jeg går ikke ind for en komplet afskaffelse af den private ejendomsret, men at jeg ser det nødvendigt med visse begrænsninger.

    Et evt. Eks. Lad os antage at et firma køber hele den sydamerikanske regnskov af de respektive regeringer og evt. andre ejere. Firmaet vælger derefter af fælde hele regnskoven for at anlægge golf baner, eller marker for malke/slagte kvæg.

    Ville det være helt fint med dig? Det er jo ikke andet en en håndhævelse af den private ejendomsret.

    For mig vil det være at “udøve vold” imod noget som er fælles. Noget som kapital ikke bør kunne skaffe adgang til. Og det ville have meget voldsomme konsekvenser for planetens øko balance.

    Mener du i det hele taget, at firmaer her ret til at svine deres ejendom til, så meget de ønsker? Så lang tid de bare holder svineriet inden for deres egen ejendom?

  8. @Andreas.
    Jeg må indrømme at det nu er mig der har svært ved at tage dine historie seriøst. Den er totalt ignorant overfor helt grundlæggende økonomiske love.

    For det første er der det rent intuitive: hvorfor ville en virksomhed købe hele regnskoven for at fælde den og anlægge golfbaner? Eller drive landbrug for den sags skyld? Prisen ville være astronomisk, selv hvis vi ser bort fra de effekter de økonomiske love dikterer.

    For det andet, så vil det sandsynligvis være aldeles umuligt for en enkelt virksomhed at købe hele regnskoven. Regnskoven er jo en knap ressource og jo mere virksomheden køber af den, jo mindre er der tilbage der kan udbydes. Og økonomiens love siger at jo knappere en ressource er jo dyrere bliver den. Et godt (og velkendt) eksempel herpå, er prisen på vand kontra prisen på diamanter. Prisen på den resterende regnskov vil stige i takt med at den bliver købt op. Den sidste rest af regnskoven, vil have en nærmest uendelig værdi. Samtidig vil nytteværdien af det opkøbte land, falde jo mere der opkøbes (Marginal Utility). Det er derfor jeg siger at det nok vil være umuligt for en virksomhed at købe alt af en given ressource (her: regnskov).

    Men i princippet ville jeg have det fint med det. Hvis jeg vil bestemme at regnskoven skal bruges til noget andet, eller måske bare forblive regnskov, kan jeg jo bare overbyde virksomheden. Jeg kan godt se et moralsk problem med at en virksomhed ville udryde noget ældgammel skov, men jeg har ikke nogen ret til at forbyde det.

    Dertil kommer at en virksomhed der opfører sig sådan, nok ville blive boykottet af hele verden (du antyder jo selv at det næsten er en forbrydelse imod menneskeheden), hvorfor det nødvendigvis vil være en hamrende elendig investering at gøre det.

    -“For mig vil det være at “udøve vold” imod noget som er fælles.”
    Hvad er det der er fælles? Jeg har ikke købt noget regnskov, så jeg kan ikke hævde nogen ret over den.

    -“Mener du i det hele taget, at firmaer her ret til at svine deres ejendom til, så meget de ønsker?”
    Mener du i det hele taget at du har ret til at svine DIN ejendom til, så meget du ønsker? Her taler jeg f.eks. om din krop, som er hele grundlaget for ejendomsretten (selvejerskabet). Er det ok at du ryger? Er det ok at du drikker alkohol? Er det ok at du færdes i en by med luftforurening?

    Naturligvis! Det er jo det der ligger i ejendomsretten: fuld kontrol over en ressource. Men så snart forureningen krænker andres ejendomsret, kan der med rette skrides ind. Og forurening har det jo sjovt nok med ikke at opfører sig som vi gerne vil have det.

    Virksomhedens forurening er med al sandsynlighed meget større end din, men du skal jo lige huske på at den repræsenterer også mange flere mennesker end dig. Så hvor din forurening (eller det der forsager forureningen om du vil) kun er til gavn for dig, er virksomhedens forurening til gavne for tusinder, eller måske milioner af mennesker.

    Moralsk (min subjektive) er det forkert at forurene og jeg ville straks boykotte en virksomhed der gjorde dette i et omfang jeg fandt overdrevent. Det ville de fleste mennesker nok. Og hvis de fleste mennesker ikke gider købe virksomhedens produkter, fordi den forurener, så vil det jo være formålsløst at fortsætte.

    Jeg tror du skal læse noget økonomisk teori, før du retter anklager imod noget du ikke rigtigt har sat dig grundigt ind i. Jeg skal gerne komme med forslag, hvis det skulle være nødvendigt.

  9. Hvad ville du da anbefale mig at læse? Hayek, Friedman, Nozick? Jeg går udfra det er dem du bekender dig til.

    Jeg må sige, at du har en stor tiltro til markedet. Jo jo, en ressource stiger i værdi på baggrund jo mindre der er af den. Olie vil også stige i værdi jo mindre der bliver, dermed ikke sagt at olie aldrig vil blive brugt op.

    “Hvert år bliver der fældet så meget regnskov, at det arealmæssigt svarer til to gange Danmarks størrelse, og IUCN mener, at der hvert tiende år forsvinder ca. 80 dyre- og plantearter.”

    Er det en udvikling du tror vil stoppe fordi skoven vil stige i værdi jo mindre der bliver af den?

    Eller fordi mennesker vil boykotte de firmaer, som fælder skoven? Hvis det er tilfældet, hvorfor sker det så ikke nu?

    Selvfølgelig var mit eks. med et firma der køber HELE regnskoven overdrevet og komisk, men det er en process der er i gang. Dette er ikke en holdning, men et FAKTUM!

    Så skriver du. “-

    ”For mig vil det være at “udøve vold” imod noget som er fælles.”
    Hvad er det der er fælles? Jeg har ikke købt noget regnskov, så jeg kan ikke hævde nogen ret over den.

    Det er som om, at du opfatter ejendomsretten som et absolut der ikke kan diskuteres. Sandheden er at det er en social konstruktion på samme måde som liberalisme er en politisk ideologi. Kollektivt ejerskab af produktionsmidlerne er i ligeså høj grad en social konstruktion og socialisme er i ligeså høj grad en politisk ideologi. Ingen af disse systemer er “sande”. De er forskellige opfattelser af hvad der er retfærdigt.

    Når jeg siger det er fælles så begrunder jeg det ikke udfra ejendomsretten, men at naturen er noget som tilhører alle mennesker og dyr. Dette er en holdning. Ikke en sandhed. Ligesom dit syn på ejendomsretten som ukrænkelig er en holdning.

    “Mener du i det hele taget at du har ret til at svine DIN ejendom til, så meget du ønsker? Her taler jeg f.eks. om din krop, som er hele grundlaget for ejendomsretten (selvejerskabet). Er det ok at du ryger? Er det ok at du drikker alkohol? Er det ok at du færdes i en by med luftforurening?”

    Er det ok at ryge og forurene sin krop? Ja absolut, så længer det ikke generer andre. Derfor er jeg også stor tilhænger af rygeloven.

    Er det ok at færdes i en by med luftforurening? Nej det mener jeg ikke. Det er efter min mening en krænkelse af den enkeltes frihed, at den luft han indånder skal forurenes af folk der kører i bil. Udfra et rent liberalistisk perspektiv burde man vel forbyde alle biler, eftersom de begrænser individets mulighed for at indånde ren luft, og dermed er en krænkelse af basale frihedsrettigheder.

  10. @Andreas.
    -“Hvad ville du da anbefale mig at læse? Hayek, Friedman, Nozick?”
    Jeg giver ikke rigtigt noget for Nozick, men de andre er da glimrende. Jeg bekender mig ikke til nogen bestemte forfattere. Det jeg egentlig mente var det mere grundlæggende. Ricardo og Smith og Menger og Boehm-Bawerk. De sidste to fik formuleret en ret glimrende kapitalteori, som ingen, mig bekendt, har kunne afvise endnu. Det kunne måske også være fornuftigt at stifte bekendtskab med Mises’ Human Action.

    -“Jeg må sige, at du har en stor tiltro til markedet”
    Selvfølgelig. Hvordan kan man andet? Hvad er det du tror markedet er? Markedet er jo blot summen af al menneskelig handling. Det kan man da ikke have nogen mistillid til?!

    -“Olie vil også stige i værdi jo mindre der bliver, dermed ikke sagt at olie aldrig vil blive brugt op.”
    Eftersom Olie er noget der kan produceres, så kan det aldrig blive brugt op som sådan. Det er muligt man går væk fra det, når man finder noget der er billigere at producere. Det er jo ikke olien som sådan der er interessant. Det er det mishag som olien hjælper med at fjerne, der er interessant (og al menneskelig handling handler om at fjerne mishag). Hvis der kommer noget andet der kan erstatte olie, så vil olien kun stige til det punkt hvor olien ikke er dyrere end alternativet. Det er perfekt logisk.

    -“Er det en udvikling du tror vil stoppe fordi skoven vil stige i værdi jo mindre der bliver af den?”
    Ja, hvis den var privat ejet og ejerne habde interesse deri. Men sålænge at der er nogen der mener at det er globalt fælleseje, så er alle ligeglade. Læs Tragedy of the Commons. Selvom denne ikke var ment som et forsvar for ejendomsret, er den et godt eksempel på hvad der sker med globalt fælleseje/svagt defineret ejendomsret. Men hvordan ser du at det gør nogen forskel om det er en stat der ejer regnskoven eller et privat firma?

    -“Eller fordi mennesker vil boykotte de firmaer, som fælder skoven? Hvis det er tilfældet, hvorfor sker det så ikke nu?”
    Det kan du vist godt selv gætte. Fordi folk er ligeglade. De deler ikke din holdning om at det er problematisk. Det er det frie marked for fuld udblæsning: hver mand vælger for sigselv. Du understreger glimrende min pointe her.

    -“Dette er ikke en holdning, men et FAKTUM!”
    Det vil jeg da ikke bestride. Men hvad er pointen? Er det noget med at du ikke kan lide det og derfor skal alle andre tvinges til heller ikke at kunne lide det?

    -“Det er som om, at du opfatter ejendomsretten som et absolut der ikke kan diskuteres”
    Det er den også. Jeg ejer mig, og min krop og alt hvad jeg med dette kan frembringe. Der er ingen – INGEN – der har nogen som helst ret til det der er mit. Det gælder for alle mennesker.

    -“Sandheden er at det er en social konstruktion på samme måde som liberalisme er en politisk ideologi”
    Ikke medmindre man benægter selvejerskabet.

    -“Kollektivt ejerskab af produktionsmidlerne er i ligeså høj grad en social konstruktion og socialisme er i ligeså høj grad en politisk ideologi”
    Det er korrekt. Der er bare ikke nogen god forklaring på at kollektivet skal eje mig. Liberalismen snakker om negative friheds rettigheder, hvor man har ubestrideligt ret til ikke at blive generet af andre. Socialismen/kollektivismen siger det præcis modsatte. Socialismen/kollektivismen, må nødvendigvis ultimativt ty til slaveri, for at opretholde sine positive kræve-rettigheder.

    -“Ingen af disse systemer er “sande”.”
    Det er jeg ikke enig i, for…

    -“De er forskellige opfattelser af hvad der er retfærdigt.”
    …og kan vi ikke blive enige, må vi gå hvert til sit -> liberalisme. Du kan ikke anskueliggøre nogen som helst ret til mig.

    -“Når jeg siger det er fælles så begrunder jeg det ikke udfra ejendomsretten, men at naturen er noget som tilhører alle mennesker og dyr.”
    Hvad er forskellen på at “tilhøre” og ejendomsretten? Det er jo helt åbenlyst at det der globale fælleseje fjolleri ikke virker i praksis. Det vil jo nødvendigvis betyde at jeg skal have tilladelse af alle mennesker i hele verden for at bruge en ressource. Og luften og vandet er også ressourcer, hvilket vil betyde at jeg ville dø, inden det overhovedet var muligt at bede om tilladelse til at trække vejret. Og hvis jeg ikke skal indhente tilladelse fra alle i hele verden, hver gang jeg skal bruge en ressource, så kan jeg vel bare tage (Homesteade) alle de ressourcer jeg har lyst til… ikke sandt?

    -“Ligesom dit syn på ejendomsretten som ukrænkelig er en holdning.”
    Mener du virkelig at menneskerettighederne er der fordi vi synes de er gode? Kunne vi godt lave nogle menneskerettigheder, der gav os ret til at tæve tilfældige rødhårede? Eller anerkender du at nogle love står over menneskers indflydelse?

    -“Er det ok at ryge og forurene sin krop? Ja absolut, så længer det ikke generer andre. Derfor er jeg også stor tilhænger af rygeloven.”
    du må gerne forurene din ejendom (din krop) med cigarretter (sålænge det ikke generer andre), men jeg må ikke forurene min jord (selvom jeg ikke generer andre)? Er det ikke en selvmodsigelse?

    -“Det er efter min mening en krænkelse af den enkeltes frihed, at den luft han indånder skal forurenes af folk der kører i bil”
    Du kan jo kun blive krænket, hvis du har en ejendomsret. Hvis du opholder dig på min grund velvidende at jeg ryger, så må du acceptere min røg eller forlade min grund. Derfor er rygeloven dybt krænkende for ejendomsretten.

    -“Udfra et rent liberalistisk perspektiv burde man vel forbyde alle biler, eftersom de begrænser individets mulighed for at indånde ren luft, og dermed er en krænkelse af basale frihedsrettigheder”
    Nu er der formentligt ikke nogen “man” i et frit samfund. Men du har da absolut ret til at forbyde nogen i at køre bil på din ejendom. Og du har da helt sikkert også absolut ret til at være fri for bilos, der måtte flyve ind på din ejendom. Det er helt ubestrideligt.

    Men sålænge vi har tvungent fælleeje, får vi bare dårlige løsninger, der kun tilgodeser flertallet.

    Ejendomsretten har altid eksisteret, men dog ikke altid været respekteret. Det er det rene vanvid at hævde at den ikke findes.

  11. Kristian W. B. Says:

    Ang. debatten omkring ejendomsret, så finder jeg at Hans Herman Hoppe bidrager med nogle afklarelser og jeg er tilbøjelig til at finde hans forslag rimelige.

    ang. en kritisk tilgang til din hovedtekst, så er den velskrevet og frem for alt så kan den læses af folk som ikke er uddannet eller er stærkt litterære såsom jeg kan uddrage at flere af os der kommenterer er eller burde være.

    Spændende indlæg og glæder mig at der er andre danskere der interesserer sig for så ellers, for almen dansker, ukendte økonomer/tænkere som Menger og Boehm-Bawerk

  12. @Kristian W. B. Siger.
    Tak for din kommentar og de pæne ord (ja, jeg opfatter din kommentar som en art kompliment).

    Jeg har faktisk aldrig læst noget som helst af H. H. Hoppe, men jeg vil næsten gætte på at hans definitioner, ligger ganske tæt op ad hvad Rothbard skrev i “For a New Liberty” og senere præciserede i “Ethics of Liberty”. Jeg har læst en del af Stephan Kinsella, der er Hoppes elev og han er ligeledes yderst fornuftig i sin tilgang til ejendomsret. Så jeg er med meget stor sandsynlighed meget enig i Hoppes udlægning.

    Det er altid rart at få kritik. OGså positiv kritik. Jeg forsøger altid at skrive i så simpelt et sprog som muligt, da budskabet er langt vigtigere, end at jeg fremstår som en satans karl. Jeg er jo heller ikke videre uddannet indenfor hverken økonomi eller historie, så mine skriverier, bliver nok for evigt på amatørniveau. Dog forsøger jeg altid at sætte mig ind i tingene, ved at læse bredt om emnerne.

    Jeg er helt enig med dig i at der er mange der bør læse mere på tingene, inden de kritiserer blindt. Medmindre altså, at der er tale om logik. Jeg kritiserer ofte dele af socialismen, uden at have sat mig grundigt ind i den specifikke sag. Men jeg støtter mig op ad logikken og kan derfor med rette argumentere imod – som f.eks. når jeg ovenfor skriver at kan vi ikke blive enige, må vi gå hvert til sit (liberalisme). Der er intet logisk argument for at blive i samme fællesskab, hvis man har stærke modsatrettede holdninger. Og derfor er liberalismen logisk i sin tilgang, mens socialismen er ulogisk, da den vil tvinge mennesker til noget de ikke ønsker.

    Jeg fik for alvor smag for østrigsk økonomi, da jeg for mange år siden læste Rothbard. Han refererer dygtigt til en hel perlerække af økonomer, politiske tænker og filosoffer, som ansporer til yderligere studier. Og den østrigske kapitalteori, virker på mig som aldeles logisk og let at forstå, så naturligvis må man læse Menger og Böehm-Bawerk, der jo er dens forgangsmænd. Jeg har dog til gode at komme igang med Jevons og Walras, der jo også spille en stor rolle i den Marginale Revolution.

    Der er rigtigt mange gode filosoffer, økonomer, etc. man kan læse, hvis man gerne vil gøre sig klog på politik. Desværre synes jeg de bedste af dem, ofte negligeres. Bastiat, udtrykte for over 150 år siden, nogle ubestridelige sandheder om offentlig forbrug, som mange politikere idag slet ikke begriber.

  13. Kristian W. B. Says:

    Jeg har ikke kunne finde frem til en dansk fokusgruppe/forening for udbredelsen af Libertarianisme og viden herom. Har du kendskab til en samlende enhed (såsom blot en hjemmeside eller bedre endnu en forening).
    folk med vores viden mangler et fokus til at informere andre i samfundet!

    Libetarianere og Anarkokapitalister i danmark manger en samlet strategi

  14. Hej Kristian,

    Her er et par links:
    http://liberator.dk/ (Libertariansk filosofi)
    http://www.økonomia.dk (østrigsk økonomi)
    http://fimp.dk (aggregator for frihedsorienterede blogs)
    http://www.180grader.dk (“avis” for borgerligt/liberale)

    Et udpluk af de liberale danske blogs jeg læser meget:
    http://altanen.wordpress.com (er med på fimp.dk)
    http://punditokraterne.dk – (her skriver mange kendte kloge hoveder, såsom Peter Kurrild-Klitgaard, Jacob Mchangama og Niels Westy Munch-Holbek) (er med på fimp.dk)
    http://zieglershjoerne.blogspot.com (primært om international økonomi)

    Kig ellers på min blogroll. Du kan finde frem til mange gode liberale blogs fra fimp.dk.

    Håber det hjælper lidt.

  15. Lars Christensen Says:

    “Som udgangspunkt er der ingen stat og intet fællesskab. Nu sidder så Andersen, Pedersen, Hansen, Jensen og Poulsen og snakker om at de burde danne et fællesskab. De har hver deres jord, som de retmæssigt har erhvervet sig.”

    Som forstås mener du jo at ejendomsretten er evigt gyldig, naturlig og universel. Hvad så med dyrene som lever på de omtaltes “retmæssigt” erhvervede ejendom? De har jo også en ret til deres egen krop, har de ikke? Eller gælder det kun mennesker? Dette er selvfølgelig et lille komisk eksempel på sondringen mellem hvad der er “retmæssigt” for levende arter, men viser at ejendomsret er en menneskelig konstruktion. Under imperialismen så man også briterne mene, at de havde ejendomsret til Australien, fordi aboriginere blev defineret som en underart og nomader og derfor ikke kunne betragtes som “ejere” af den jord de havde levet på i tusindere af år. Her kommer dit homesteading princip ind. For man kan jo ikke bare antage at jord ikke tilhører nogen, bare fordi man er briter og ikke lige til at starte med havde set at der også var andre mennesker der levede i Australien. Problemet er at homesteading princippet er værdiløst i en moderne verden, hvor vi efter bedste evne har distribueret magten ud til alle (demokrati) og har omdefineret ejendom til at være beskyttet og reguleret af staten som jo i princippet er “folket”.

    “i Danmark, har staten sin ejendom fra Kongen. Og man behøver ikke den store historiske viden for at se at Kongens ejendom ikke kan kaldes retmæssig efter nogen definition, da den er stjålet fra de oprindelige ejere.”

    Problemet er at der ikke findes nogen ejendom som oprindeligt er retmæssigt erhvervet. Den fysiske ejendom du måtte have har også tilhørt andre før du kom til og blev først retmæssig inden for et menneskeskabt retssystem, da den første lov om ejendomsret blev etableret. Hvorvidt systemet var enevældigt, feudalt eller et national-liberalt demokrati er jo underordnet for hvornår det blev “retmæssigt”. Det er forsåvidt en eklatant fejlslutning at basere hele din artikel på at “ejendomsret” skulle være en “naturlig” retmæssighed når selve ordet retmæssig kommer ud af en menneskeskabt magtsystem og det er hele problemet med dit indlæg

  16. Hvad fanden!! Er det dig Lars? Hvad er der sket med støjsenderen? (hvis du ikke aner hvad jeg mener, så bare glem det, i så fald er det nok en anden Lars).

    Dyrene har de rettigheder de kan argumentere for. Menneskerettigheder gælder kun for mennesker. Alt levende slår ihjel for at overleve, så der er intet forkert i at mennesker slår dyr ihjel. Man kan med rimelighed argumentere for at man bør behandle dyr ordentligt og slå dem ihjel så smertefrit som muligt.

    Jeg vil ingenlunde benægte at ejendomsret er en menneskelig konstruktion. Men jeg ser den nu mere som en overmenneskelig konstruktion, da den den altid har eksisteret. Det har alle dage været opfattet som værende forkert at slå uskyldige ihjel.

    Homesteading princippet er nu ikke noget jeg har fundet på. Det er ganske gammelt og finder sine rødder hos bla. John Locke i det 17. århundrede.

    -“Problemet er at homesteading princippet er værdiløst i en moderne verden”
    Hehe … du afviser et princip ved at henvise til eksempler på hvor det netop ikke er blevet overholdt. Der findes umiddelbart ikke noget mere korrekt princip om ejendomsret end først til mølle. Det er ubestrideligt at det netop ikke er mere korrekt at fordele efter flertallets vilje. For således kunne man jo acceptere alskens slags uhyrligheder fordi flertallet mente at det var godt.

    Demokrati har intet med stat at gøre. Demokrati er folkestyre og det allermest fuldkomne af slagsen er ureguleret kapitalisme, eller frie markeder om du vil.

    -“Den fysiske ejendom du måtte have har også tilhørt andre før du kom til”
    Ja da, men de har jo solgt den eller givet den videre til andre. Begge dele er fuldt acceptabelt og konsistent med ejendomsretten. Hvis nuværende ejendom er stkjålet, er det jo ikke længere retmæssig ejendom.

    -“og blev først retmæssig inden for et menneskeskabt retssystem”
    Ikke hvis man føler homesteading princippet. Danmark er så at sige homesteaded, af kongen. Problemet med kongens ejendom er jo blot at han og andre konger har udelukket alle ikke-konger fra at deltage i fordelingen, ved at nægte at acceptere deres retmæssige ejendom og bakket det op med trusler om vold – præcis som staten gør idag. Det er der det retmæssige kommer ind. Man kan jo ikke homesteade andre menneskers retmæssige ejendom.

    -“Det er forsåvidt en eklatant fejlslutning at basere hele din artikel på at “ejendomsret” skulle være en “naturlig” retmæssighed”
    Så du mener at det er iorden hvis flertallet af verdens mennesker, beslutter at det er god skik at voldtage kvinder eller børn? For hvis det blot er en menneskelig konstruktion, kan mennesker jo bare lave den om.

    -“når selve ordet retmæssig kommer ud af en menneskeskabt magtsystem og det er hele problemet med dit indlæg”
    Sikke noget vås. Retmæssigt refererer da overhovedet ikke til et bestemt retssystem. Retmæssigt refererer til en tilstand af korrekthed, ift. et givent regelsæt – her ejendomsretten/homesteading.

    -“og det er hele problemet med dit indlæg”
    Skulle du nu ikke lige hoppe ned af piedestalen og lige tænke dig lidt om, inden du med 2 minutters reflektion afviser en tanke, der har mere end 350 år på bagen? Din kritik er forfejlet.

  17. Nå… det var da ikke så meget krudt der var i ham Lars. Jeg synes det er en kende fjollet at fare frem og afvise min artikkels konklusion på så svagt et grundlag. Og det er endda blot en gentagelse hvad andre har skrevet tidligere, som jeg også har kunne afvise med logiske argumenter.

    Men den slags oplever jeg desværre tit, når jeg diskuterer med socialister. Deres argumentation tåler ikke logisk granskning.

  18. Det er jo desværre sådan, at de fleste ikke har det fjerneste begreb, om hvorfor de har de holdninger, som de har. Oftest er de et produkt af samfundsmæssig indoktrinering af idéer, der uden nærmere granskning bliver slugt råt, eller det undersøgende individ bliver manet til jorden og nærmest udstødt som værende asocial, hvis han/hun stiller sig uenig overfor flertallet. Derfor tror jeg, at du modtager så meget ligegyldig og ukonstruktiv kritik fra disse “zombier”.

    Jeg fandt frem til din blog via en af dine kommentarer på 180grader.dk, og dette indlæg er det første jeg læser. Jeg ser frem til at læse mere.

  19. @mrspicewood.
    Tak for din kommentar. Jeg tror du har ret, angående diverse kommentarer. Jeg synes der er nogle der er nogenlunde reflekterede, men hvor man bare ikke har dykket langt nok ned i substansen, for at underbygge sin påstand. Rigtigt mange begrunder deres påstande med at Danmark er et demokrati og at flertallet således bestemmer alt. Men de har desværre ikke rigtigt gjort sigde store overvejelser, om hvorledes demokratiet er kommet istand og med hvilken berettigelse og hvilke begrænsninger. For de fleste mennesker er vel enige om at nazityskland ikke var et demokrati, selvom et klart flertal havde valgt Hitler. Sådanne eksempler er der mange af.

    Og ja, så er der de komplette ignoranter, der har arvet en holdning, uden egentligt at have taget stilling til den selv. Disse mennesker har jeg ikke meget andet end latter til overs for. Det er folk, som mener at det er et udtryk for egoisme og at man ikke vil dele, når man tilkendegiver at man ikke mener at skat er nogen god ide. Det er mennesker, der er så indoktrinerede at de ikke magter at se at medmenneskelighed, sagtens kan eksistere udenfor statens kontrol. Og i mange tilfælde faktisk har langt bedre vilkår. Det er ofte disse mennesker, der hyler op om solidaritet og menneskesyn. Men jeg spørger som regel om jeg overhovedet kan være solidarisk, når jeg tvinges til at betale til statens uduelige projekter? Det er vel nærmere staten der er solidarisk, men ikke mig. Og når staten så optræder forbryderisk – stjæler mine penge – så er den vel næppe en moralsk bastion.

    Jeg mener at for at man kan kalde sig et moralsk og hæderligt menneske, skal man afgjort have valgmuligheden at være ligeglad med sine medmennesker. Det der så afgører om man er et godt menneske, er om man netop holder på den ret, eller om man er villig til at give og hjælpe andre mennesker. Og det tror jeg faktisk langt de fleste borgerlige/liberale sagtens kan finde ud af uden statens vold og tvang.

    Det er noget tid siden, at jeg har postet blogindlæg her, men jeg har en hel del emner, som jeg gerne vil tage op. Så kig forbi i ny og næ.

  20. @Jan

    Tak for din prompte opfølgning.

    Jeg sidder med et filosofisk spørgsmål, der angår ejendomsret. Diskussion drejer sig, om hvorvidt et individ, eller en gruppe af individer, kan hævde at eje landjorden (herunder vandløb, gletchere osv.), imodsætning til at individet, eller gruppen af individer, kun kan eje de dyr, afgrøder og bygninger, der er på landjorden.

    Har du en holdning til spørgsmålet, så vil jeg blive meget glad for at høre den.

  21. @mrspicewood.

    Den eneste begrænsning jeg kan se i enhver hævdelse af ejendomsret, går på hvorvidt man kan bevise at man har produceret det gode man ønsker ejendomsret til. Man kan i princippet eje hvad som helst, men nogle ting bliver bare uhyre svære at bevise ejerskabet for. Det er f.eks. svært for mig at bevise at den luft der er umiddelbart omkring mig, er min, fordi den er produceret (indåndet -> processeret i mine lunger -> udåndet) af mig. Lidt det samme gælder for vand (som vi jo også producerer store mængder af).

    Heldigvis er de fleste af disse difuse ejendomsobjekter også goder som der er praktisk talt uendelige mængder af og derfor er deres værdi tilsvarende lav.

    For at svare på dit spørgsmål, så kan man sagtens eje landjord, hvis man f.eks. har dyrket den. Man kan også eje et vandløb, hvis man har udgravet det, eller på nogen måde tilføjet sit eget præg på det. Betingelsen for ejerskab af landjord og vandløb er derfor ikke anderledes end betingelsen for ejerskabet af andre ting. Du skal fange hjorten for at hævde ejerskab over den. Du skal bygge huset for at hævde ejerskab over det.

    Man kan naturligvis også købe sig til ejerskab, med midler man selv har produceret, eller få ejerskab overdraget fra et andet menneske.

  22. @Jan

    Hvis landjord kan ejes, enten ved hævd, køb eller overdragelse, bevæger vi os så ikke mod et problem med en voksende befolkning? Altså, hvis 100.000 personer ejer 100% landjord i år 0, hvordan skal 130.000 så dele i år 50?

  23. @mrspicewood.
    -“Hvis landjord kan ejes, enten ved hævd, køb eller overdragelse, bevæger vi os så ikke mod et problem med en voksende befolkning?”
    Mja… det kommer vel an på hvad man mener med problemer. Vi vil under alle omstændigheder løbe ind i problemer pga. overbefolkning, så jeg trpr ikke at ejendomsretten udgør nogen større part af dette.

    Hvad skulle alternativet da også være?

    -“Altså, hvis 100.000 personer ejer 100% landjord i år 0, hvordan skal 130.000 så dele i år 50?”
    Det logiske svar er jo bare at de så må eje en mindre del hver især. Men det mest sandsynlige er jo nok at en del af de tilkomne, ikke vil eje noget landjord. Det er der så heller ikke noget problem i. Al jorden er jo også ejet og kontrolleret som det er nu.

  24. Winston Smith Says:

    Du er et fattigt menneske, men det vil du aldrig kunne komme til at forstå. For dig er der kun ting og penge. Hvor er du dog en fattig lille mand.

  25. @”Winston Smith”. (For du er jo ikke Winston Smith!).
    Ååårg pus. Indså du hvor sølle du selv var og tænkte at det skulle gå ud over nogle andre?

    Det sjoveste er at du udelukkende har en stråmand at klamre dig til, mens jeg har fakta og logik. Jeg har naturligvis aldrig sagt et ord om at der kun er ting og penge. Det er noget som dumme socialister må ty til, fordi deres intelligens ikke rækker til mere.

    Kan du have et godt liv?

  26. Everything is very open with a really clear explanation of the issues.
    It was truly informative. Your website is extremely helpful.
    Thanks for sharing!

  27. Its such as you read my mind! You appear to grasp a lot approximately
    this, such as you wrote the book in it or something. I believe that you simply can do with some
    % to power the message house a little bit, but other than that, that is great blog. An excellent read. I’ll definitely be back.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: