Arkiv for anarko kapitalisme

Så er den gal igen…

Posted in Politik with tags , , , , , on april 15, 2009 by Jan Daniel Andersen

… eller faktisk er det jo ganske fint.

Der er dukket nogle nye deltagere op på den ellers efterhånden ældgamle debat på information. Det kræver lidt at holde alle de bolde i luften uden at gentage sig selv alt for meget, så nogen gange går det lidt over gevind.

Kig ind, hvis i tør, og har tålmodighed til at læse de efterhånden mange kommentarer. Det er ok at spole frem til side 6, da det er der den nyeste etape begynder.

Og give mig gerne et praj, hvis jeg er for grov ved staklerne eller bare lyder som en komplet idiot. Nogen gange kan man ikke lige selv lugte om man selv stinker… if you catch my drift!

Lugten i bageriet

Posted in Politik with tags , , on februar 4, 2009 by Jan Daniel Andersen

Det er efterhånden blevet et dødkedeligt, men et for venstrefløjen gennemgående og altoverskyggende argument, at hvis man ikke kan lide lugten i bageriet “kan man da bare skride”. Forstået som at hvis man er så utilfreds med den danske velfærdsstat, med dens regulering, skattetryk og utidige indgreb i privatlivets fred, er man da “fri” til at flytte til et andet land.

Det “argument” har jeg fået smidt i hovedet i rigtigt mange debatter, senest:

  • her “Den skat du betaler er velfærdsmarkedets pris fastsat af et vist antal ejere inklusive dig selv […] Det du brokker dig over er jo, at du ikke er tilfreds med “produktet”. Du vil have en juicebrik, men kan kun købe 2 liter. Så find dog en anden butik, hvor der er et større udvalg. Det står dig frit for at vælge et andet samfund i verden. Ingen tvang her.”
  • her “Og til Jer der mener i betaler for en vare, igennem skatten, som I ikke vil have, og mener det er tvang. Ja find et andet sted at betale skat.”
  • og her “Til alle jer der elsker ulighed og penge, hvorfor flytter i ikke bare til USA, der er vel ikke noget der holder jer tilbage, når i synes i har det så forfærdeligt i danmark stakkels jer egoister!”

Præcis det samme argument kan man bruge imod vestrefløjen og dog med langt mere ræson: Hvis du ikke kan lide dit job, løn, arbejdsvilkår, etc. kan du jo bare skifte job. Men den går da virkelig ikke, hvis man er socialist. Fordi arbejdsgiveren skal da opføre sig ordentligt og stille gode vilkår til rådighed for medarbejderen. Og staten skal sikre dette, ved at true arbejdsgiveren med bål og brand, hvis han ikke makker ret.

Forskellen på de to argumenter er, omvendt i forhold til socialistisk logik, at der reelt ikke er nogen begrænsninger i mulighederne for at finde en arbejdsgiver. Men helt reelt er der en ganske absolut grænse for hvor man kan flytte hen for at slippe for uretfærdighed og undertrykkelse. Der er simpelthen en ganske begrænset mængde land på planeten Jorden og det er stort set alt sammen, besat af en eller anden form for stat, despot eller overmagt. Der findes INTET sted, hvor man kan starte et nyt frit samfund op og heller ingen eksisterende frie samfund. Alt land er underlagt en overmagt i form af en stat med et “flertal” der mener de har absolut ret til andre menneskers liv og levned. Og udover at det ikke er muligt at finde eller oprette et frit samfund, bliver man oven i købet straffet helt vanvittigt, hvis man vil flytte sin virksomhed udenlands, fordi der skal betales ekstra skat – af penge der allerede er betalt skat af. Det er intet mindre end horribelt.

Jævnfør socialistisk logik er det altså helt retfærdigt at staten undertrykker borgerne, fordi de “bare kan flytte til et andet land”, men uhyre uretfærdigt at en arbejdsgiver stiller (urimelige?) krav til sine ansatte, fordi de ansatte jo har krav på at blive behandlet ordentligt af arbejdsgiveren.

Når jeg siger at der “ikke er nogen begrænsninger i mulighederne for at finde en arbejdsgiver”, er det selvfølgelig ikke helt korrekt. Grænsen går ved individet. Der kan naturligvis maksimalt være et antal arbejdsgivere, svarende til det totale antal individer. Men pointen er at når hvert individ er sin egen arbejdsgiver (den yderste konsekvens af dårligt lugt i alt for mange bagerier), giver det ingen mening at beklage sig. Man kan jo ikke klage over sine egne beslutninger i forhold til sig selv.

Så kære socialister, i er nu sikkert for det meste nogle rare og velmenende mennesker, men blot temmeligt blåøjede og jeres livsanskuelse skal i holde for jerselv, istedet for at tvinge fredelige mennesker til at efterleve den. Man kan ikke “bare flytte til et andet land, hvor der er lavere skat”, men man kan sagtens skifte arbejdsgiver, hvis forholdene ikke passer ens præferencer. Så inden i beklager jer over “onde kapitalister”, “egoistiske liberlister” og alle de andre fjendebilleder i har skabt for at forføre masserne, skal i måske lige gribe i egen barm og se om jeres retfærdighed kan bruges i jeres egen statsforherligende argumentation. Hint: det kan den naturligvis ikke.