Arkiv for sundhed

Så er den gal igen…

Posted in Politik with tags , , , , , on april 15, 2009 by Jan Daniel Andersen

… eller faktisk er det jo ganske fint.

Der er dukket nogle nye deltagere op på den ellers efterhånden ældgamle debat på information. Det kræver lidt at holde alle de bolde i luften uden at gentage sig selv alt for meget, så nogen gange går det lidt over gevind.

Kig ind, hvis i tør, og har tålmodighed til at læse de efterhånden mange kommentarer. Det er ok at spole frem til side 6, da det er der den nyeste etape begynder.

Og give mig gerne et praj, hvis jeg er for grov ved staklerne eller bare lyder som en komplet idiot. Nogen gange kan man ikke lige selv lugte om man selv stinker… if you catch my drift!

Fri og lige adgang?

Posted in Politik with tags , , , on marts 31, 2009 by Jan Daniel Andersen

Det høres ofte at det danske system er fantastisk fordi vi har fri og lige adgang til bla. uddannelse, sygehuse og forskellige statsfinansierede understøttelser. Men er det nu også en god ting?

Hvorfor er det lige at vi skal have et ensartet produkt i disse sektorer? Fordi de fattige også skal have en chance, lyder svaret ofte (… fra venstrefløjen). Det kan man nok være ganske enig i, men hvad er omkostningen?

Hvis alle skal have den samme kvalitet af behandling indenfor f.eks. sundhed, må det nødvendigvis betyde at de dygtigste sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale, må holde en lavere løn, end de ville kunne have opnået på et frit marked. Ellers vil de fattige jo ikke have råd til deres ekspertise og derved er ideen gået tabt. Det vil med al sandsynlighed gå ud over “den dygtiges” motivation, arbejdsiver og engagement, resulterende i en lavere produktion. Således vil de dygtige synke til den laveste fællesnævner.

Men så må de rige betale mere i skat, lyder det så igen, som en mulig løsning. Men sagen er jo blot at det jo netop også rammer de dygtigste, da de jo vil være at finde blandt “de rige”, kva deres høje produktion og medfølgende høje løn. For slet ikke at tale om det horrible i bare at sende regningen videre til “de rige”.

Men skal de fattige så bare ligge på gaden og dø? lyder anklagen, helt forudsigeligt. Dertil kan man ikke finde noget entydigt svar. Mennesker med en ordentlig moral (set ud fra min subjektive holdning), bør naturligvis hjælpe, dem der ikke kan selv, i det omfang de har mulighed herfor. Men der er ingen rimelighed i at tvinge folk til at hjælpe andre. Ingen bør være helt eller delvist slave for andre, så der kan ikke eksistere nogen ret til hjælp.

Så ja, hvis alle mennesker er selviske, vil det resultere i at “de fattige” ender med at ligge og dø i rendestenen. Er det et realistisk billede af mennesker? Jeg tror det næppe. Jeg er ganske overbevist om at der kan dannes markeder for sundhed, uddannelse og arbejdsløshedsforsikringer, der som minimum kan matche det som det offentlige stiller til rådighed i dag. Hvis man undlader at tvinge folk, vil der helt sikkert nok være fællesskaber der ville hjælpe dem der reelt ikke kunne selv. Og det kunne tænkes at være en god forretning for virksomheder at investere i grundlæggende uddannelse til masserne, da man gerne vil undgå at talenter går til spilde.

Som privat person ville jeg melde mig ind i forsikringer/fællesskaber, hvor en mindre del af kontingentet gik til at støtte reelt svage mennesker, som gerne ville hjælpes til at komme i gang selv, eller som slet og ret ikke kunne noget selv. Jeg ville forbruge varer fra virksomheder der udviste et socialt ansvar og nægte at handle med dem der i alle henseender kun tænker på sig selv. Derved udøver jeg en form for folkestyre, hvor mine handlinger (og alle andres) styrer hvordan samfundet skal indrettes. Hvis mange føler at vi skal hjælpe de svage, vil virksomhederne der profilerer sig på “hjælp til de svagest” vinde markedsandele, samtidig med at dem der ikke mener at de skal hjælpe de svage (som sagtens kan have valide argumenter), kan få deres goder til en billigere pris. Alle vinder!