Arkiv for velfærdsstat

Hvor egoismen gror…

Posted in Politik with tags , , , , , on marts 30, 2010 by Jan Daniel Andersen

Det er almindeligt kendt og accepteret at ALLE borgerligt liberale, kapitalister, direktører (især bankdirektører), og folk med gode opsparinger, er nogle grådige egoister. Det er vist også almindeligt kendt at det var dem der startede finankrisen – sammen med den super-ultra-neo-ny-liberale ekstremist G. W. Bush, der jo personligt har stået og kastet alle pengene ud i vandet.

… altså hvis man lever sit liv i bizarro-world og er en misundelsesplaget venstreorienteret narrøv! (Ahhh … det var godt at få sagt!).

Sjovt som det altid er venstrefløjen der råber op som brovtende idioter, om egoisme og grådighed. Den selvsamme venstrefløj, der i skikkelse af 3F har lanceret en kampagne, imod den seneste skattereform.

Det er simpelthen imponerende – i ordets allerværste forstand – at høre medlemmerne i denne facebook gruppe (pånær de ganske få rationelle) anklage alle mulige andre for at være egoister, samtidig med at stort set hver eneste kommentar starter med noget i retning af: “Jeg fik ikke noget!”, “Jeg fik kun xxx kr.” og “Jeg vil have mere”. Mage til egoistiske røvhuller skal man da lede længe efter.

Jeg har som medlem (ideologisk modstykke) af gruppen, spurgt adskillige gange, hvordan de forskellige havde forestillet sig, at have gjort sig fortjent til at “FÅ” mere. Svaret har alle gange været noget med at “det er retfærdigt”, og andet nonsens. Jeg har forklaret den helt simple logik i at en procentvis skattelettelse, naturligvis kommer dem som har betalt mest til gode, mens de der ikke har ydet noget særligt til fællesskabet, naturligvis ikke “får” så meget.

Alene det at man taler om at man “får” noget, antyder at vi her har at gøre med nogle elendige fjolser.

Hvis du synes at jeg er lige hård nok i tonen, i denne post, så check kommentarfelterne inde på Skævt’s kampagneside på Facebook. Der er helt afgjort tale om præmie idioter for de flestes vedkommende.

Og hvis du (efter al forventning) er helt enig med mig i dette, kan du jo passende melde dig ind i den “søsterside”, som jeg har oprettet: Skvat.

Venstrefløjens racisme

Posted in Politik with tags , , on september 28, 2009 by Jan Daniel Andersen

En ting der har slået mig som underlig er venstrefløjens ophidselse over racistiske bemærkninger. Selvfølgelig kan ingen liberalist gå ind for racisme, udover retten til at have racistiske holdninger, og dyrke aktiviteter, der ikke udmøntes i overgreb imod andre mennesker. Men racisme handler idag ikke om racer (som ordet indikerer det burde). Racisme handler idag om kulturer og det er netop det der undrer mig ift. venstrefløjens had imod racisme. For de er jo netop racister ud fra den moderne definition.

Der er på den yderste venstrefløj et indædt had imod produktive mennesker, der får succes med deres forehavende og derved bliver “rige”. “De rige er nogle svin og skal bare betale mere i skat”. Mindre rabiat, men dog stadig agressivt, lyder det fra den mere moderate venstrefløj, som f.eks. Socialdemokratiet og SF. Det ses tydeligt i de forslag om millionærskatter disse partier har bragt på banen.

Men det er vel rimeligt at betragte produktive og succesfulde menneskers verdensanskuelse som en form for kultur, omend en mindre en af slagsen. Således er venstrefløjens angreb på de “rige svin” jo et angreb på en verdens anskuelse og derfor, på en kultur. Det må vel således være en slags racisme, om ikke andet, så i den moderne fortolkning.

Ville venstrefløjen mon ikke finde det racistisk, hvis nogen forslog “De muslimske/jødiske/rødhårede/brillebærende mennesker er nogle svin og skal bare betale mere i skat”. Det kan der vel ikke være nogen tvivl om, på trods af at religion, eller verdensanskuelse som det jo i virkeligheden handler om, intet har med racerat gøre.

Men venstrefløjen er jo per (egen) definition “de gode” og “de bamhjertige”, og det kan de naturligvis ikke forene med noget så ondt og grusomt som racisme.

PS: Dette er naturligvis intet forsvar for racisme af nogen art, hverken den der er rettet imod racer, religioner eller produktionsmæssig formåen, evner og gå-på-mod.

Statens ondskabsfulde og usolidariske omfordeling

Posted in Politik with tags , , on september 26, 2009 by Jan Daniel Andersen

Omfordeling fra rig til fattig er jo i virkeligheden omfordeling fra fattig til fattig.

Ideen om at staten tager penge fra “de rige” og giver dem til “de fattige”, kan umiddelbart synes sympatisk, fordi der således er nogle der får dækket et behov, de ellers ikke kunne få dækket. Det er naturligvis kun sympatisk, når det handler om at dække “nødvendige” behov og bliver lynhurtigt ganske usympatisk, når omfordelingen sker til fordel for luksusbehov.

Men der er en ganske usympatisk sammenhæng i al omfordeling, uanset behovenes art. Udover det moralsk forkastelige i at stjæle folks retmæssige ejendom, fordi andre gerne vil have del i den, betyder det jo igrunden blot at der omfordeles fra fattig til fattig, globalt set.

De penge der konfiskeres fra “de rige”, kommer ganske vist nogle udvalgte “fattige” tilgode, men kigger man på hvor pengene ellers ville være havnet, er det tydeligt at det er til skade for andre fattige. Når “de rige” bruger deres penge på forbrug, herunder luksus forbrug, sendes pengene jo videre til dem der producerer det gode som der købes. I rigtigt mange tilfælde er det fattige arbejdere i 3. verdens lande, der modtager, en del af pengene. Hvis “de rige”, som følge af statslig omfordeling, ikke køber de goder de fattige i 3. verdens lande producerer, har disse fattige ikke nogen indtægt og deres fattigdom forværres. Naturligvis sendes hovedparten af pengene til ejerne af de fabrikker/sweatshops, hvor de fattige i 3. verdens landene arbejder. Men derved starter cyklussen forfra: ejerne skal jo også bruge deres penge på noget de finder fornuftigt og en del af disse penge, kommer igen de fattige tilgode.

Præcis det samme er gældende når “de rige” investerer deres penge. Investeringen betyder at nye jobs bliver oprettet, enten direkte, ved investeringer i en fabrik, eller indirekte ved investeringer i servicevirksomheder da også disse, som alt andet værdiskabende, i sidste ende er baseret på produktion. Nogle virksomheder kan selvfølgelig godt have til formål at begrænse produktion, som f.eks. virksomheder er rådgiver om optimering af produktion, som ofte betyder et mindre forbrug, kva den bedre udnyttelse af ressourcerne. Men dette skaber jo blot flere muligheder for at andre kan udnytte de sparede ressourcer til andre formål, der måtte være efterspørgsel til.

Så i bund og grund opnår man med statslig omfordeling, blot en favourisering af sine “nationale fattige” overfor “udenlandske fattige”, hvilket vel er en slags nepotisme og ikke specielt solidarisk. Derudover kan man nogenlunde fornuftigt hævde at “de rige” er bedre til at “få pengene til at yngle” end de fattige. Der er jo trods alt en grund til at de er rige til at starte med.

PS: Nu er jeg jo ikke ligefrem økonom eller uddannet i offentlig forvaltning, så mine betragtninger sikkert ganske forsimplede. Men jeg prøver at bruge logikken i mine ræsonnementer og mener at gøre det rimeligt godt. Jeg skriver jo også disse sider, fordi jeg ønsker at blive klogere gennem kritisk debat med andre der har andre vinkler end jeg selv. Så skyd endelig mit argument ned; jeg beder blot om at argumentationen er forsøgt logisk og objektivt, ligesom som min egen er forsøgt.

Så er den gal igen…

Posted in Politik with tags , , , , , on april 15, 2009 by Jan Daniel Andersen

… eller faktisk er det jo ganske fint.

Der er dukket nogle nye deltagere op på den ellers efterhånden ældgamle debat på information. Det kræver lidt at holde alle de bolde i luften uden at gentage sig selv alt for meget, så nogen gange går det lidt over gevind.

Kig ind, hvis i tør, og har tålmodighed til at læse de efterhånden mange kommentarer. Det er ok at spole frem til side 6, da det er der den nyeste etape begynder.

Og give mig gerne et praj, hvis jeg er for grov ved staklerne eller bare lyder som en komplet idiot. Nogen gange kan man ikke lige selv lugte om man selv stinker… if you catch my drift!

Fri og lige adgang?

Posted in Politik with tags , , , on marts 31, 2009 by Jan Daniel Andersen

Det høres ofte at det danske system er fantastisk fordi vi har fri og lige adgang til bla. uddannelse, sygehuse og forskellige statsfinansierede understøttelser. Men er det nu også en god ting?

Hvorfor er det lige at vi skal have et ensartet produkt i disse sektorer? Fordi de fattige også skal have en chance, lyder svaret ofte (… fra venstrefløjen). Det kan man nok være ganske enig i, men hvad er omkostningen?

Hvis alle skal have den samme kvalitet af behandling indenfor f.eks. sundhed, må det nødvendigvis betyde at de dygtigste sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale, må holde en lavere løn, end de ville kunne have opnået på et frit marked. Ellers vil de fattige jo ikke have råd til deres ekspertise og derved er ideen gået tabt. Det vil med al sandsynlighed gå ud over “den dygtiges” motivation, arbejdsiver og engagement, resulterende i en lavere produktion. Således vil de dygtige synke til den laveste fællesnævner.

Men så må de rige betale mere i skat, lyder det så igen, som en mulig løsning. Men sagen er jo blot at det jo netop også rammer de dygtigste, da de jo vil være at finde blandt “de rige”, kva deres høje produktion og medfølgende høje løn. For slet ikke at tale om det horrible i bare at sende regningen videre til “de rige”.

Men skal de fattige så bare ligge på gaden og dø? lyder anklagen, helt forudsigeligt. Dertil kan man ikke finde noget entydigt svar. Mennesker med en ordentlig moral (set ud fra min subjektive holdning), bør naturligvis hjælpe, dem der ikke kan selv, i det omfang de har mulighed herfor. Men der er ingen rimelighed i at tvinge folk til at hjælpe andre. Ingen bør være helt eller delvist slave for andre, så der kan ikke eksistere nogen ret til hjælp.

Så ja, hvis alle mennesker er selviske, vil det resultere i at “de fattige” ender med at ligge og dø i rendestenen. Er det et realistisk billede af mennesker? Jeg tror det næppe. Jeg er ganske overbevist om at der kan dannes markeder for sundhed, uddannelse og arbejdsløshedsforsikringer, der som minimum kan matche det som det offentlige stiller til rådighed i dag. Hvis man undlader at tvinge folk, vil der helt sikkert nok være fællesskaber der ville hjælpe dem der reelt ikke kunne selv. Og det kunne tænkes at være en god forretning for virksomheder at investere i grundlæggende uddannelse til masserne, da man gerne vil undgå at talenter går til spilde.

Som privat person ville jeg melde mig ind i forsikringer/fællesskaber, hvor en mindre del af kontingentet gik til at støtte reelt svage mennesker, som gerne ville hjælpes til at komme i gang selv, eller som slet og ret ikke kunne noget selv. Jeg ville forbruge varer fra virksomheder der udviste et socialt ansvar og nægte at handle med dem der i alle henseender kun tænker på sig selv. Derved udøver jeg en form for folkestyre, hvor mine handlinger (og alle andres) styrer hvordan samfundet skal indrettes. Hvis mange føler at vi skal hjælpe de svage, vil virksomhederne der profilerer sig på “hjælp til de svagest” vinde markedsandele, samtidig med at dem der ikke mener at de skal hjælpe de svage (som sagtens kan have valide argumenter), kan få deres goder til en billigere pris. Alle vinder!

Lavere skat…

Posted in Politik with tags , , on februar 18, 2009 by Jan Daniel Andersen

.. handler for mig næsten ligesåmeget om færre penge til statan, som det handler om flere penge til mig. Jeg skriver næsten, fordi jeg ved at jeg kan bruge de penge bedre end statan, så de gør mere gavne i min lomme. Og det er jo mine penge, min ejendom. Men en væsentlig begrænsning af statan, via beskæring i dens indtægter, skal man nu heller ikke kimse ad.

Lugten i bageriet

Posted in Politik with tags , , on februar 4, 2009 by Jan Daniel Andersen

Det er efterhånden blevet et dødkedeligt, men et for venstrefløjen gennemgående og altoverskyggende argument, at hvis man ikke kan lide lugten i bageriet “kan man da bare skride”. Forstået som at hvis man er så utilfreds med den danske velfærdsstat, med dens regulering, skattetryk og utidige indgreb i privatlivets fred, er man da “fri” til at flytte til et andet land.

Det “argument” har jeg fået smidt i hovedet i rigtigt mange debatter, senest:

  • her “Den skat du betaler er velfærdsmarkedets pris fastsat af et vist antal ejere inklusive dig selv […] Det du brokker dig over er jo, at du ikke er tilfreds med “produktet”. Du vil have en juicebrik, men kan kun købe 2 liter. Så find dog en anden butik, hvor der er et større udvalg. Det står dig frit for at vælge et andet samfund i verden. Ingen tvang her.”
  • her “Og til Jer der mener i betaler for en vare, igennem skatten, som I ikke vil have, og mener det er tvang. Ja find et andet sted at betale skat.”
  • og her “Til alle jer der elsker ulighed og penge, hvorfor flytter i ikke bare til USA, der er vel ikke noget der holder jer tilbage, når i synes i har det så forfærdeligt i danmark stakkels jer egoister!”

Præcis det samme argument kan man bruge imod vestrefløjen og dog med langt mere ræson: Hvis du ikke kan lide dit job, løn, arbejdsvilkår, etc. kan du jo bare skifte job. Men den går da virkelig ikke, hvis man er socialist. Fordi arbejdsgiveren skal da opføre sig ordentligt og stille gode vilkår til rådighed for medarbejderen. Og staten skal sikre dette, ved at true arbejdsgiveren med bål og brand, hvis han ikke makker ret.

Forskellen på de to argumenter er, omvendt i forhold til socialistisk logik, at der reelt ikke er nogen begrænsninger i mulighederne for at finde en arbejdsgiver. Men helt reelt er der en ganske absolut grænse for hvor man kan flytte hen for at slippe for uretfærdighed og undertrykkelse. Der er simpelthen en ganske begrænset mængde land på planeten Jorden og det er stort set alt sammen, besat af en eller anden form for stat, despot eller overmagt. Der findes INTET sted, hvor man kan starte et nyt frit samfund op og heller ingen eksisterende frie samfund. Alt land er underlagt en overmagt i form af en stat med et “flertal” der mener de har absolut ret til andre menneskers liv og levned. Og udover at det ikke er muligt at finde eller oprette et frit samfund, bliver man oven i købet straffet helt vanvittigt, hvis man vil flytte sin virksomhed udenlands, fordi der skal betales ekstra skat – af penge der allerede er betalt skat af. Det er intet mindre end horribelt.

Jævnfør socialistisk logik er det altså helt retfærdigt at staten undertrykker borgerne, fordi de “bare kan flytte til et andet land”, men uhyre uretfærdigt at en arbejdsgiver stiller (urimelige?) krav til sine ansatte, fordi de ansatte jo har krav på at blive behandlet ordentligt af arbejdsgiveren.

Når jeg siger at der “ikke er nogen begrænsninger i mulighederne for at finde en arbejdsgiver”, er det selvfølgelig ikke helt korrekt. Grænsen går ved individet. Der kan naturligvis maksimalt være et antal arbejdsgivere, svarende til det totale antal individer. Men pointen er at når hvert individ er sin egen arbejdsgiver (den yderste konsekvens af dårligt lugt i alt for mange bagerier), giver det ingen mening at beklage sig. Man kan jo ikke klage over sine egne beslutninger i forhold til sig selv.

Så kære socialister, i er nu sikkert for det meste nogle rare og velmenende mennesker, men blot temmeligt blåøjede og jeres livsanskuelse skal i holde for jerselv, istedet for at tvinge fredelige mennesker til at efterleve den. Man kan ikke “bare flytte til et andet land, hvor der er lavere skat”, men man kan sagtens skifte arbejdsgiver, hvis forholdene ikke passer ens præferencer. Så inden i beklager jer over “onde kapitalister”, “egoistiske liberlister” og alle de andre fjendebilleder i har skabt for at forføre masserne, skal i måske lige gribe i egen barm og se om jeres retfærdighed kan bruges i jeres egen statsforherligende argumentation. Hint: det kan den naturligvis ikke.